Økologiske eller naturlige produkter

Oprettet d. under Viden

Økologiske eller naturlige produkter  -  Hvad er forskellen?

Vi hører dagligt om grønne, naturlige eller økologiske hår- og hudplejeprodukter.  Men hvad er forskellen? Og er nu alt økologisk som der påstås? Som bruger/ forbruger er det ikke nemt at vide, hvad forskellen er på et naturligt, et ”grønt” produkt og et økologisk produkt. Nogle leverandører reklamerer desværre fejlagtig med, at deres produkter er økologiske, uden at du som forbruger kan vide om dette er korrekt eller ej. Vi vil derfor forklare forskellen, så du er bedre rustet til at stille spørgsmål og krav til de forskellige produkter, du måtte komme i kontakt med.

Økologisk refererer til ting, der er produceret, forarbejdet og fremstillet i overensstemmelse med stringente godkendelsesprocedurer inden for dyrknings- og produktionsmetoder. 
Naturligt er alt, hvad der stammer fra naturlige ingredienser som eks. planter, og som bevarer deres “naturlige egenskaber” i slutproduktet.

Naturbaserede produkter
Mere eller mindre alle produkter på markedet indeholder en eller flere ingredienser baseret på naturlig oprindelse. Det er specielt planter og frugter, som benyttes i mange produkter, hvor de bagefter er behandlet på forskellig vis. Da produkterne også indeholder en række syntetiske eller kunstigt fremstillede ingredienser, regnes de ikke for 100% naturlige. Produkterne er derfor ikke naturlige, men kun naturbaserede.

Naturlige/miljøvenlige/grønne produkter
Hvis samtlige ingredienser har oprindelse fra naturens side, kan vi tale om et 100% naturligt produkt. Dette er de produkter, som mange betegner for værende ”grønne”, og hvor enkelte desværre misbruger betegnelsen økologiske produkter. Et naturligt/grønt produkt regnes ikke for økologisk før det tilfredsstiller de krav, man sætter til sådanne produkters ingredienser. Der er rigtig mange produkter på markedet, som efterhånden går ind i denne kategori, og det er her der primært kommer nye produktserier.

Økologiske produkter
Det er i denne kategori hvor de store misforståelser og misbrug af ordet ”økologisk” sker. Der er strenge krav til hvad der skal til for at markedsføre et produkt for værende økologisk, lige som for levnedsmidler. I Danmark findes der ikke en godkendelsesordning for økologiske kosmetik produkter, derfor forholder man sig primært til de udbredte internationale ordninger.  Økologiske produkter skal være mærket med en godkendt mærkningsordning (certificering) – ellers er produktet ikke økologisk! Enkelte økologiske ingredienser i et produkt medfører ikke, at selve produktet kan karakteriseres som værende økologisk!



Forbrugerombudsmanden har i 2011 udstedt en vejledning for, hvad der skal til for at man kan kalde et kosmetiske produkt økologisk. Ifølge denne vejledning skal mindst 95% af produktets råstoffer/ingredienser (bortset fra vand) være økologiske, for at man kan kalde produktet økologisk. I tilfælde af, at man ikke kan leve op til de 95%, er det tilladt at angive, hvor mange % af produktet der er økologisk, uden at kalde hele produktet økologisk. 

Den mest benyttede certificeringsordning indtil nu har været den franske ECOCERT certificering. Desuden benyttes engelske Soil Association og australske Australian Certified Organic af en række producenter af hårprodukter. Nyt på markedet er COSMEBIO som hurtigt er blevet den førende forening indenfor økologisk og organisk kosmetik. Hos Hair4all har vi en række produkter med økologiske ingredienser, hvor de forskellige certificeringsordninger er benyttet. F.eks. benytter producenten af Tints of Nature hårfarver den engelske Soil Association, Kevin Murphy benytter sig af den australske ordning Australian Certified Organic og børneserien eco.kid benytter sig som den eneste af COSMEBIO. Her er desuden eco.kid den eneste hvor hele produktet inkl. produktionsprocessen er godkendt som økologisk. 95 af 100 produkter som du tror er økologisk indeholder kun en mindre del økologiske ingredienser, hvor disse ingredienser kan være godkendt økologisk. Det kan du tjekke ved at se om der står "certified organic" og der er nævnt hvilken ordning der er benyttet. Kravene til økologi hos de forskellige ordninger er desuden forskellige, hvor enkelte ordninger har strengere krav end andre til det enkelte produkts indhold af økologiske ingredienser for at selve produktet kan betegnes som økologisk. Så det er ikke helt nemt... MEN, der er bedre tider forude, da  der er en ny fælles standard på vej. Denne hedder COSMOS, hvor flere europæiske mærker er gået sammen om, at lave en fellesstandard til naturlige og økologiske produkter til personlig pleje. Dette vil sikre en mere fælles ordning, hvor du som forbruger nemmere kan sammenligne og forstå produkternes økologiske indhold.

 



 

Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar